Mineralvandsfabrikken opføres som en karrébebyggelse
I Vejle midtby opføres en karrébebyggelse, som har adopteret navnet på fabrikken, der engang lå der på Vestre Engvej 7. Mange købstæder har således haft deres egen mineralvandsfabrik, for rent drikkevand var en stor mangelvare. Projektet omfatter 43 lejeboliger i fem etager og 35 parkeringspladser.
Boligenhederne binder forskellige livsfaser sammen
Mineralvandsfabrikken omfatter 43 lejeboliger i fem etager og 35 parkeringspladser, og projektet fokuser på at skabe en attraktiv ramme for både unge, familier og ældre.
Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik er netop blevet færdige med at producere og montere de mange betonelementer, der skal inddele og binde målgruppernes forskellige livsfaser sammen: I stueplan kommer de ældrevenlige boliger, og de familievenlige "townhouses" spreder sig over to etager, mens de 2-4-værelses lejligheder bliver med altan eller terrasse mod syd.
Beboerne kan se frem til et rekreativt og grønt gårdområde med et levende og urbant gademiljø, som er karakteristisk for karrébebyggelse. En ekstra bonus for beboerne bliver den fælles taghave, der inviterer til at kigge højt til himlen midt i deres grønne oase.
Beboerne kan flytte ind i starten af 2026.