TCT – betonløsninger til hele landet
Ordentlighed, fleksibilitet og kvalitet siden 1975
TCT – Betonløsninger til byggeri, landbrug og byrum
Vi producerer, leverer og monterer betonelementer til råhusentrepriser og skræddersyer løsninger til dit projekt.
Vi tilbyder også spaltegulve og elementer til landbrugsbyggeri samt betonfliser til indkørsler, terrasser og byrum, og vi leverer naturligvis færdigbeton direkte til byggepladsen.
Kvalitet, fleksibilitet og dokumenterede standarder samlet ét sted.
Betonelementer
Vi producerer betonelementer til alle typer byggeri – fra facader og trapper til søjler og specialløsninger. Med mange års erfaring og en fleksibel produktion leverer vi elementer, der holder, og som er tilpasset kundens behov.
Betonelementer er kernen i vores produktion. Vi leverer alt fra facader, trapper og altaner til søjler, bjælker og specialelementer. Med egen projekteringsafdeling kan vi tilpasse løsningerne til både små og store byggerier – uanset om det er bolig, erhverv eller infrastruktur.
Hos TCT er vi kendt for at være fleksible, præcise og til at stole på. Vi følger opgaven hele vejen fra de første tegninger til elementet er monteret på byggepladsen. Resultatet er en løsning, der passer ind, holder i mange år og bidrager til et effektivt byggeri.
Seneste nyheder
Endnu en konstruktionsingeniør ansat
Vi har ansat endnu en konstruktionsingeniør til vores tegnestue...
Besøg af Nordthy LandboSenior
I sidste uge stod den virksomhedsbesøg, da Nordthy LandboSenior kiggede forbi matriklen...
Betonens storhed
Klik på billedet og læs mere...
Thor Havvindmøllepark
Danmarks største havvindmøllepark er under opførelse...
På vej mod en grønnere fremtid
Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt...
Det begyndte med beton og et behov
Historien om TCT begyndte i det nordjyske, i en tid hvor udviklingen kaldte på nye materialer og løsninger. Det er historien om murersvend, der så en mulighed og tog den.
August Petersen kom til Danmark som 20-årig, blev uddannet murer og fandt hurtigt både en familie og en vej ind i erhvervslivet. Med et håndværk i hænderne og en iværksætterånd i maven blev han selvstændig murer, og da en lille betonfabrik kom til salg, greb han muligheden. Det blev starten på en rejse, hvor én fabrik blev til flere: Først i Vesløs og siden i Thisted, Fjerritslev og senere også på Mors. Med årene blev forretningen samlet, og fabrikken i Vesløs lukket ned.
Referencer
Citater fra kunder & samarbejdspartnere
Kvalitet og bæredygtighed er grundstenen i alt, vi laver
Med moderne produktionsanlæg, certificerede processer og fokus på bæredygtighed sikrer vi, at hver leverance lever op til både kundens og branchens højeste krav.
Bliv en del af TCT
Hos TCT er vi mere end en arbejdsplads. Vi er et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, kender hinanden godt og løfter i flok. Mange beskriver os som “en lille familie”, og det mærker man hurtigt, når man træder ind ad døren.
Vi er stolte af vores faglighed, vores produkter og den ordentlighed, vi møder både kolleger og kunder med. Hos os er professionalisme ikke jakkesæt og PowerPoint. Det er pålidelighed, fleksibilitet og viljen til at gøre tingene ordentligt.