Kvalitet & bæredygtighed
Bæredygtighed hos TCT. Vi lover ikke mere, end vi kan dokumentere – men vi tager konkrete skridt mod en mere bæredygtig byggebranche.
Hos TCT arbejder vi målrettet på at gøre vores produktion og leverancer mere klimabevidste – med fokus på gennemsigtighed og dokumentation. Vi kan levere den nødvendige dokumentation, herunder miljøvaredeklarationer (EPD), og vi er i gang med at kortlægge vores CO₂-regnskab for hele virksomheden for at skabe et klart overblik over vores klimaaftryk.
Vi tilpasser os løbende nye krav og arbejder med initiativer, der reducerer udledning, fremmer genanvendelse og styrker samarbejdet med leverandører om mere klimavenlige løsninger.
Kvalitet og kvalitetskontrol af TCT's produkter
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S gør en stor indsats for at opnå en konstant ensartede høj kvalitet der lever op til kundernes forventninger.
Foruden vores regelmæssige egenkontrol i eget laboratorium, er langt de fleste produkter CE-mærket og certificeret af Dancert i henhold til gældende normer og lovkrav.
TCT er underlagt følgende kontrolinstanser:
- DSK: Dansk SpaltegulvsKontrol
- Dancert: Dansk Produktcertificering
- Betonvarekontrollen
- CE
Bæredygtighed / EPD'er
En EPD (Environmental Product Declaration) kaldes på dansk for en Miljøvaredeklaration.
Deklarationen dokumenterer de miljømæssige egenskaber ved et produkt i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. En Miljøvaredeklaration er med andre ord en standardiseret måde at give information om et produkts energi- og ressourceforbrug samt miljøpåvirkning gennem hele eller dele af dets livscyklus.
Hos TCT arbejder vi løbende med miljøforbedringer i vores produktion, hvilket fremadrettet vil fremgå af vores miljøvaredeklarationer.
Download vores EPD'er her:
EPD Bagmur med bindere 15 cm
EPD Facadeelement 26 cm isoleret
EPD Facadeelement 42 cm isoleret
EPD Facadeelement todelt massiv 12 cm
EPD Skillevæg 20 cm
Certificeringer
TCT's produktion af betonvarer og -elementer er CE-mærkede i overensstemmelse med harmoniserede produktstandarder