Brænder du for at arbejde med tilbudsgivning og kalkulation i en virksomhed i vækst?

Hos Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik søger vi en dygtig og engageret tilbudsberegner til kalkulation af betonelementer til afdelingen i Thisted.

Om jobbet:

Dine opgaver vil primært bestå af tilbudsberegning og kalkulation af betonelementer samt rådgivning og optimering af kundernes projekter.

Derudover skal du varetage den interne ordreoprettelse og efterkalkulation af igangværende projekter.

Om dig:

Du har en god teknisk forståelse og kendskab til byggeri og konstruktioner samt en baggrund med en relevant uddannelse som fx tømrer, murer, bygningskonstruktør, teknisk assistent eller lignende.

Som person er du detaljeorienteret, grundig og har en struktureret tilgang til projekterne. Ord som kvalitet og høj faglighed kendetegner dit arbejde, og du bruger dit overblik til systematisk at håndtere flere opgaver ad gangen.

Vi tilbyder:

• Et frit, selvstændigt og spændende job i et arbejdsmiljø, som er præget af en uformel omgangstone og gode kollegaer.

• Høj grad af selvbestemmelse i en hverdag, som til tider kan være hektisk.

• Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

JKS Career varetager rekrutteringsprocessen for Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på tlf. 3085 1331

Venligst send dit CV, ansøgning og relevante dokumenter til 168adp001@jks.dk . Vi behandler ansøgningerne løbende og du må derfor gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Om virksomheden:

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S er en dansk produktionsvirksomhed med kunder indenfor landbrug, industri og anlægsbranchen.

Produktprogrammet består af betonelementer, betonspalter, EUROrør afløbssystemer, belægningssten, blokke og færdigbeton. Virksomheden beskæftiger for nuværende 200 medarbejdere fordelt på tre afdelinger.

Se hele stillingannoncen her